Monthly Archives: december 2010
Montesegur 2009
-
Jeg sidder ved den korslagt vej og venter tålmodigt på dig – min ven, min intuition, mit hjertes ønske
Jeg synes, jeg har ventet siden tidernes morgen, men i mit indre ved jeg godt, at det kun er et split sekund.
Jeg længes, med en inderlighed så stor og med en kærlighed der kan favne den hele jord.
Jeg sidder og nyder stilheden i mit indre. I det ydre høre jeg vandfaldets brusen. En lyd der bliver til larm, for derefter at blive integrere i mit væsen som bobler af lyd fra moderens skød.
Jeg føler mig åben, varm og parat.
Som om jeg ventede på min elskende.
Blot er den kærlighed uden fastlåsthed og en form for forventning om ejerskab.
Træernes blade bevæger sig i forårets vind. Jeg mærker det blidt på min kind.
Ser på fluen der renser sin krop og bliver forbavset over lugten af røgelse. Lugten af røgelse kravler ind i mit sind og minder mig om stiller stunder i den stille væren.
Fuglen hopper fra gren til gren og hakker i barken efter mad.
Jeg føler mig så parat til mødet med dig og ved, at mudderet under mine fødder vil forsvinde som dug for solen når du viser dit ansigt.
Det tomrum jeg føler nu, ved jeg bliver udfyldt med et for mig sande tomrum.
Jeg ber’ dig, led mig på vej og jeg vil vide hvorhen at gå
-
Jeg går i bjergene og mærker kærlighedens vind i mit væsen
Opfyldt af glæde og forundring er jeg holdt op med at vente
Jeg er …
Madonna …
Jeg ser en Madonna hvis sjæl er i brand
Hun mødte en mand i hvem hun fandt
Et hjerte så rent som en skinnende krystal
Nu ser hun på os og giver os alt
“Kom hid I små bevingede væsner
Jeg lærer jer om evighedens trængsler”
Vi lærere og ser at intet varer ved
Men kærligheden er som den evige stad
til hvem vi begiver os hen
Her lærer vi af store og små
At der er intet som må forgå
Mozart
Passionen flød ud af højtaleren. Mozarts requiem. Alt blev vagt til live i hendes følelser, mål, begær, kærlighed, sensualitet, kraft, lys, indestængt skaber energi, det kom som en enorm energi ud fra hendes krop. Hukommelse fra alle hendes liv flød rundt i æteren, hun var omringet af sin hukommelse, hun måtte bruge al denne hukommelse og lærdom i dette liv – det var MÅLET. Men inden i hende flød stadig frustrationen om, at gøre al denne visdom tilgængelig og få den ud i livet og blive manifesteret. Det var kun en ting at gøre, tage en´ brik af gange og lægge puslespillet i det tempo det nu var muligt, så ville det til sidst blive synliggjort som et hele.
Hun flød igen hen i musikken.



