Du stod så rank og svajede i en sælsom dans

Jeg gik en tur over mark og eng
Så regnen dalede i så blid en strøm
  Den landede nænsomt og blødt på min kind
Og der´så jeg dig i din stråleglans
Du stod så rank og svajede i en sælsom dans
Min sjæl favnede dig
Og i skønhed blegnede jeg
Du var poetisk og blændende smuk
Var iført grøn og blåt
Gyldent lys gennemstrømmende din vidunderlige essens
Alt imens
Jeg ser din akse stå i sol og regn
Og kan kun se det som det smukkeste tegn
At du beriger os med mad på bordet
Oh du naturens Byg jeg ser dig som noget stort

Kristine Gade Hansen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *