Category Archives: My poetry
The book of life …
A new chapter in the book of life
And as always it begins with the first page
Make a change
The keyword is love
In this case it’s a loving acceptance of what was and what is
Leaving an old karma with an open mind
Moving into an unknown area
A horizon with beautiful mountains
And sunrays that embraces the energy body
I work with the open heart
And the higher consciousness
I follow the wind and feel the caress of my third eye
An self centered love may disappear
In favor of the all embracing love
I feel the light
The Alchemical Wedding …
The Alchemical Wedding
I count to three …
Baptism, confirmation and now a wedding
And it’s not any wedding
It is the Alchemical Wedding
Purification and Preparation
Everything is ready
The gate is open
The path is found and a journey has soon finished
A slow rain of light
Embraces my body and soul
And the spirit emerges
- “The prerequisite for purity-
is conscious “
These words were once clear clarified for me
Now I shall travel in it’s way
- Three …
Wedding
Doors will be open …
-
Doors will be open
and doors will be closed
A heart so bright is hiding in the darkness of the night
But the moon wipes about an old song
I hear a long and forgotten sound
Of memories filled with wisdom
The earth are praying
Open your heart
In the light of confidence
And I will be standing
By the end of the sea
Smiling and Waving ….
To end up purified ….
You took my heart
Right from the start
In the starry night
I saw you my knight
Since that day
I have started to pray
For my heart to stay strong
Wherever you belonged
It should be an angelic love
A love from above
A present from divine
To make our hearts shine
The leaves are falling
I now hear the calling
Rising and shining
With my heart on your wedding bed
To a transformation from the shed
Love oh love
From where do you come
From the soul of light
to end up purified
I belong to you
Forever and ever that’s the truth ….
I walk on the mountain of happiness and understanding ….
-
I hear the song in my heart so full of joy
I recognize the steps in the endless journey of life
Commemorate a love so infinite
I walk on the mountain of happiness and understanding
In joyful harmony
With a loss who talk about a memory
To the scent of passion and lust
-
-
The Tree …
In my dream I see a tree
The most wonderfull, beautiful tree
It’s so big and embracing
I can smell it’s vitalitet and primordial force
The feather-light prana is dancing in the sun
Suddenly the picture change
And Yggdragsil appears in front of me
This is a totally different energy
Strong and self-conscious
It’s very colourfull and it contain
vibrations which is like long sound waves
Waves … waves …
The image fades
And right in front og me the tree of life shines
So bright and clear
Embracing all in it’s vicinity
It shines … it shines …
I’m attracted to a center of the tree
Daath, Pluto, The Priestess
The light become stronger and stronger
I’m in a tunnel of light
… i’m there
Here ……
Looking around
And it’s pure love, pure love ….
And Yggdragsil appears in front of me
This is a totally different energy
Strong and self-conscious
It’s very colourfull and it contain
vibrations which is like long sound waves
Waves … waves …
The image fades
And right in front og me the tree of life shines
So bright and clear
Embracing all in it’s vicinity
It shines … it shines …
I just wanna feel the universe I come from ….
Wanna go home
To the place where I can feel the relations
I’m knocking on the door
To the love which is everywhere
I can feel it in every cell
Running through my veins
Filling out my human body
And spreads in the eter
I wanner go home
Into the center of everything
Felling my own god
Calling out his name
Replacing everything
Just wanna go home
To a love which never stops
Running like a river
On a rainy day
Filling up the emty weel
I feel the sunrays
In every crevice of my soul
I just wanna feel
The universe I come from
Come and take my hand
Letting go of everything
Be my friend, my soul mate
In this life – and forever
In a starry night ….
In a starry night
I saw your heart shining so bright
For the first time in a wonderful sight
I saw you my knight
Your lance was a heart
Which burrowed deep into my heart of hearts
I will never forget
The most beautiful night of my life
Still see the amazing sight
Which never can be seen with the eyes
Only a soul as pure as the snow
Will know where the true eye glows
Seeing pictures of a long and forgotten song …
-
Standing at the sea
Looking out in the nothingness
Water flowing
A rippling in my head
Feeling somehow alone
I’m standing in the remembrance of raindrops
Seeing pictures of a long and forgotten song
The moon is smiling at me
Trying to catch my thoughts
Letting me remember
Wonderfull things in life
- Ooh what a beautifull lesson
I’m here to learn
-
We arrive and we disappear ……….
We arrive and we disappear
And all that we achieve
Is like a drop in the universe
The universe which always has been
and always will be
Enrich our souls in the eternal sphere
Forår på kærlighedsstien med åben dør og fugle der akkompagnere til arbejdet med maleri … ♥
F-
An angel in disguise …
♥
I hear a sound of heaven
And look around
An angel in disguise emerges
A feeling of love and mercy
Reverberates in my soul
A vibration from the intelligent heart
Spread like ripples in water
A strength and a huge presence
In the now as is …
♥
Springtime in denmark
Hymne til moder jord …
Træernes blade bevæger sig i forårets vind og jeg mærker det så blidt på min kind.
Oh forår du savnede tid – du bevæger dig nu hid
Så klar og lys i din saglighed – det minder mig så meget om ægte kærlighed
Jeg favner dig med mit indre og intet, intet bliver mindre
Men alt vokser sig stort og jeg ser igen vor vidunderlige jord
Du elskede planet, – jeg er her for dig og det eneste jeg mærker er hvordan du velsigner mig
Jeg er din tjener med min sjæl – du er min Akilleshæl
Træernes blade bevæger sig i forårets vind
Jeg mærker det så blidt, så blidt mod min kind
-
-
Fra en uvis kant …
Du som er i mig – og jeg som er i dig
Vi mødtes ved det første daggry og lod vores tone blive til én
Og én vil vi altid være
For intet er adskilt
Jeg bærer i mig kilden til al viden
Filosofiens ophav og bølgende tanker
Tanker som manifestere sig i universet
Universet som også er opbygget af tanker
Du spørger, hvem er jeg og hvem er du
Men igen må jeg sige – vi er en
Gentagelse er noget som er godt for bevidstheden
Selvom den er den hurtigste vej af jeres energier
er den stadig langsom i forhold til det mulige
Så kast jeres kappe af og flyv
Energierne er jeres mulighed for transformation
Og transformation er nødvendigt
Tiden er inde
Moder jord har brug for jer og jeres forandring
Energi vil smelte om
Og opløfte, transformere det gamle
Gamle tankeformer må udskiftes
Vi er med jer og støtter jer kærligt fra en uvis kant
En kærlighed som er stille
Men som formår at gå så dybt
Så dybt og nært
Lyt indad
Hør stilhedens brusen og fremtidens kalden
Mens nu’et glædes og springer i ekstase
Fortiden er fundamentet vi bygger fremtiden på og omvendt
Fortiden er ikke som I tror
Der er ingen tidslinje
Tiden bevæger sig frem og tilbage som i en cyklon på stille dage
Nærværet er
Er i tiden som ingen begyndelse elle ende har
Stilhedens brusen
Bevidstheden viser mig gamle mønstre
Og beder mig om at lære at gå påny
Et sted dybt i mig kender jeg fornemmelsen af at gå
Af at være
Og jeg rækker famlende ud for at trække det ind
Det er her mit arbejde begynder
For jeg skal ikke række ud
Jeg skal række ind og acceptere alt uden spørgsmål eller forklaringer
Jeg mærker vibrationen i mit indre, den dybe fred og salighed
Jeg kan bevæge mig hvorhen jeg vil, når jeg tillader det
Jeg har stadig spørgsmål
For det er sådan jeg er opdraget
Sådan som min familie, mit samfund, mit land agere
Og jeg agere som det uden at tænke
Er nu stoppet op
Hvem er jeg
Hvordan kan jeg bidrage til verdens frelse og ophæve det lille jeg
Og erstatte det med noget større
Noget som egentlig ikke er noget større
Men bare noget andet
…
Montesegur 2009
-
Jeg sidder ved den korslagt vej og venter tålmodigt på dig – min ven, min intuition, mit hjertes ønske
Jeg synes, jeg har ventet siden tidernes morgen, men i mit indre ved jeg godt, at det kun er et split sekund.
Jeg længes, med en inderlighed så stor og med en kærlighed der kan favne den hele jord.
Jeg sidder og nyder stilheden i mit indre. I det ydre høre jeg vandfaldets brusen. En lyd der bliver til larm, for derefter at blive integrere i mit væsen som bobler af lyd fra moderens skød.
Jeg føler mig åben, varm og parat.
Som om jeg ventede på min elskende.
Blot er den kærlighed uden fastlåsthed og en form for forventning om ejerskab.
Træernes blade bevæger sig i forårets vind. Jeg mærker det blidt på min kind.
Ser på fluen der renser sin krop og bliver forbavset over lugten af røgelse. Lugten af røgelse kravler ind i mit sind og minder mig om stiller stunder i den stille væren.
Fuglen hopper fra gren til gren og hakker i barken efter mad.
Jeg føler mig så parat til mødet med dig og ved, at mudderet under mine fødder vil forsvinde som dug for solen når du viser dit ansigt.
Det tomrum jeg føler nu, ved jeg bliver udfyldt med et for mig sande tomrum.
Jeg ber’ dig, led mig på vej og jeg vil vide hvorhen at gå
-
Jeg går i bjergene og mærker kærlighedens vind i mit væsen
Opfyldt af glæde og forundring er jeg holdt op med at vente
Jeg er …
Madonna …
Jeg ser en Madonna hvis sjæl er i brand
Hun mødte en mand i hvem hun fandt
Et hjerte så rent som en skinnende krystal
Nu ser hun på os og giver os alt
“Kom hid I små bevingede væsner
Jeg lærer jer om evighedens trængsler”
Vi lærere og ser at intet varer ved
Men kærligheden er som den evige stad
til hvem vi begiver os hen
Her lærer vi af store og små
At der er intet som må forgå
Mozart
Passionen flød ud af højtaleren. Mozarts requiem. Alt blev vagt til live i hendes følelser, mål, begær, kærlighed, sensualitet, kraft, lys, indestængt skaber energi, det kom som en enorm energi ud fra hendes krop. Hukommelse fra alle hendes liv flød rundt i æteren, hun var omringet af sin hukommelse, hun måtte bruge al denne hukommelse og lærdom i dette liv – det var MÅLET. Men inden i hende flød stadig frustrationen om, at gøre al denne visdom tilgængelig og få den ud i livet og blive manifesteret. Det var kun en ting at gøre, tage en´ brik af gange og lægge puslespillet i det tempo det nu var muligt, så ville det til sidst blive synliggjort som et hele.
Hun flød igen hen i musikken.
Hermes, følelser og selvet
I det fjerne ser jeg et lys og høre en form for lyd der kalder. Det er ikke en lyd som jeg har hørt før, jeg ved ikke hvordan jeg skal beskrive den, men den kalder med en virkelig smuk nænsomhed og en intensitet. Som en mor der kalder på sit barn og glæden der strømme dem i møde over gensynet, over at skulle derhen til en omfavnelser, som er uden ord, men som bringer sjælen i en samklang med universet, stjernerne, planeten jorden, menneskeene, planterne, dyrene, strukturen i enhver celle som er levende.
Hun så sig tilbage og var forbavset over hvad det var hun så.
Vejen var smal og oplyst med den lærdom hun havde betrådt. Hun smilte over sin egen utålmodighed, hvorfor havde hun ikke set hvor smukt det hele var mens hun gik der. Men hendes følelser og evnen til at gøre sit syn umådelig bredt var ikke indfundet dengang.
Nu smilte hun og tænkte med velsignelse på alt hvad hun havde mødt. Intet var større eller mindre end noget andet. Alt havde præcis den samme værdi, fordi det var vejen hun var gået, hendes vej i denne inkarnation på jorden.
For få sekunder siden havde hun savnet en mand at elske, at holde om og favne med sjæl og hjerte, men nu så hun at han jo var alle vegne og samtidig var han ikke så nødvendig mere. Hun havde jo alt i sig selv for hun var opstået af urhavet, af altet af gud eller hvad man nu yndede at kalde det. – Hun var.
Jorden var en særdeles lærerig planet og man kunne danse på hvide funklende lys eller man kunne gå den tung gang med fødderne i mudderet. Hun havde gjort begge dele og vidste at sådan måtte det være, det var den vej indsigten og indvielsen til det næste trin kom.
Følelserne var et smukt redskab på jorden, de kunne bringe os i den syvende himmel og de kunne lænke os til den tungeste sten.
Hermes havde hjulpet os med vores arbejde, han havde forsøgt at vise os vej og nu skulle vi bare åbne sjælen og integrere vores lærdom.
Hvad var det han begyndt med at sige? Nåh…. jo første ting som vores åndelig væsen skulle indlemme var ’jeg træder frem og fra tankernes plan hersker jeg’.
Den sætning have hun for år tilbage stødt på i processen med et maleri. Hendes maleri havde kaldt hende tilbage til de forskellige former og læreringer hun havde haft i forskellige inkarnationer. Men det var først senere hun forstod betydningen af disse. Man skal kravle før man kan gå, var en sætning der røg igennem hendes hoved. Alt kan ikke åbenbares på en gang for et’ menneske. For med det fysiske legeme vi render rundt med og det ego som også er placeret her sammen med vores sjæl og ånd, kan være, skal vi udtrykke det mildt – lidt langsom i opfattelsen. Så hvis sluserne bliver lukket fuldt op bliver der oversvømmet og det er ikke til gavn for nogle.
Hun så billedet for sig, en dæmring hvor vandet var roligt og harmonisk, en stille strøm hvor planteliv og dyreliv fungerede og pludselig blev slusen åbnet og vandet fossede ud med sådan en kraft at intet kunne leve, alt ville blive sønderrevet. Hun tænkte igen over dette billede. Men det var jo den utålmodighed hun havde haft, godt der var nogen eller noget som havde holdt tilbage og ikke lukket op for hendes dæmring. Hun kendte nogle af sine begrænsninger som menneske og mange af hendes styrke som dette væsen. Men sådan som hun så det, var en del latent gemt til det rette øjeblik kom.
Hun tænkte: er det rette øjeblik kommet til at jeg skal åbne lidt for slusen, er der lige noget som skal igennem nu?
Hun følte sig lidt navlebeskuende fordi hun tænkte på sig selv, men samtidig forsøgte hun at se på hele menneskeheden ved at se på sig selv. Hvis hun ikke kendt sig selv, hvordan skulle hun så kunne kende andre. Og det´ handlede jo så bare om menneskene, som var en umådelig lille del af det store hele.
Hun tænkt på hvordan man gjorde selvudvikling appetitligt. Åh, det var efterhånden blevet et fortærsket ord. Selvudvikling – og også kedeligt. Men det var jo det vi var her for, at udvikle os selv og når vi som selv udviklede os, var det til gavn for hele universet.
Hun undrede sig også over hvordan vi begyndte hver inkarnation med at være rimelig rene og nybagte (selvfølgelig skulle vi lige se bort fra lidt karme som vi fik i startgave). Men så begyndt vi på den store indvikling i livet, vi viklede og viklede os mere og mere ind indtil vi sad helt fast og så blev nød til at bryde indviklingen for, at kunne trække vejret og leve. Her begyndt så vores afvikling som oftest varede hele inkarnationen og som vi som regl også fik lidt med os herfra, som vi kunne tage med til den næste inkarnation (her ligger så karmaen vi begynder med). Ja, nu siger jeg karma fordi jeg ikke har et bedre ord, men det skal forstås som et hjælpeværktøj til at komme i gang med en ny inkarnation og ikke som det ofte bliver tolket til, som et slag i hovedet fordi vi ikke har opført os pænt. – Nej det er en gave og en smuk en af slagsen.
Passion …
-Passion – passion is pouring out of me
I’m in a perpetual contact with the ribbon that hold us together
Love flows out through my heart, my hands, my fingertips, all my cells are bothered for this love
The energy flows are reinforced
I am here to release and experience in fragrant meadows of eternity
Oh butterfly …
Holding my soul out to you, to the transformation wich is about to come
Gaia you are my love, let me be your tool
Mars is calling out loud, standing next to Michael
I feel the force they contains
Setting me free by accepting that I am nothing and everything …
-
Luftkasteller …
“Musikken fra Queen runger i bilen. Lydstyrken er så høj, at føreren i bilen ved siden af vender hoved og smiler til kvinden.
Hun smiler tilbage og lade musikken fylde hende. Glæden strømmer ud fra hendes hjerte og kribler ude i fingerspidserne.
Hun er på vej til biblioteket. Det nye emne har ladet vente på sig, men nu er det klart. LUFTKASTELLER vil hun kalde det. Det skal handle om luftens elementer, flyvemaskiner, luftballoner, sommerfugle, engle og hvad der nu dukker frem på hylderne i biblioteket.
Hun elsker at bevæge sig rundt her. Når hun føler sig uiagttaget, lader hun fingerne glide kærtegnende hen over bøgerne eller tager en dyb indånding ned i en bog og bliver fyldt med år og minder som har udspillet sig her. Billeder og scener hvor bogen har været eller ting som bogen omhandler. Det er ren ekstase. Her er hun en anden, en videbegærlig kvinde der ikke kan få nok. Hvis bare hun havde tid nok ville hun sidde her altid.
Hun fokusere.
Går hen til computerne og begynder at søge på det nye emne. Listen af numre bliver lang og hun ender ved skranken med tre poser, sorteringen må komme senere når bøgerne bliver gennemgået.
I atelier sad hun sad og bladrede i bøgerne. Det ene fly efter det andet dukkede frem. Hun kunne mærke ophidselsen og entusiasmen boble i sig. Hendes øjne faldt på et smukt gammel fly, det så skrøbeligt ud. Piloten sad i samklang med naturens rasen, med sådan en af disse smukke gamle flyhuer som hun engang havde fundet på et loppemarked i Italien.
I tankerne tog hun huen på og satte sig op i flyet, langsom begyndte flyets motorer at brumme og propellen begyndte at dreje rundt. Hun kunne følge den med øjnene et stykke tid for til sidst helt at blive udvisket og være ét viprende stykke materiale i luften. Maskinen lettede og hun mærkede suset i maven, lykkerusen over at være fri og se alt for oven, sådan som det i hendes hoved var meningen at alt skulle ses. Så blev tingene ikke så indviklede og følelsesladede.
”Jeg er Amelia”, lød det i hendes hoved. Hun landede flyet og begyndt at granske sit hoved, hvem er Amelia. Hun gav et gisp fra sig, da hun i en bog fandt kvinden. Amelia Earhart, hun var den første kvinde der fløj over Atlanterhavet. Der var flere billeder af hende. Beundringen for denne kvinde væltede op i hende, hun var modig og havde fulgt en trang til at flyve som hun ikke kunne modstå. Hvorfor var det sådan med nogle mennesker, at de have sådan en selvtillid og en indre trang til at leve livet. Fuldstændig uimodståelige i hendes øjne.
Men hun besad selv lidt af dette begær, åh hvis bare……………. “
”Amelia….
Why do you give me memories of another life
Why does the sound of wings suddenly seems so familiar
- I don’t know, but I will welcome you”
©Kristine Gade Hansen
At se …
-
At se
At se med øjne der altid har set
At se med øjne der aldrig har set
- er at se
-
Det var her min kunst begyndt.
Med en overraskelse over, at man tror man ser og det faktum at man ikke gør det.
For mig er det allervigtigste i mine værker en tilstedeværelse der er 100 %.
-
-
Go -card …
-
Så kommer min engel ud og flyve med go-card.
Fra den 17. juni – 24. juni vil kortet være at finde på 400 caféer fordelt over hele landet ♥
Håber hun spreder hjertevarme og reklame
-
Manden fra det fremmede land …
-
Et øjeblik, to øjeblikke
Min Gud som forærer mig gaver får tårerne frem i mine øjne
Uden at jeg vil det
Det er så smuk det som kommer ud af hans mund, hans øjne, hans øre
Jeg er forelsket i min Gud
I det nyopdagede i min genfindelse
Genfindelse fordi jeg altid har vidst det var der
Forunderligt nok er jeg også bange for min Gud
Hvad sker der når han kommer tæt på
Så tæt på at han kan ånde mig i mine øjne
- Hvad sker der så?
-
©Kristine Gade Hansen ’95
Din og min bibel
-
Det er så længe siden, så længe siden
Jeg har hørt din røst lyde i min indre kirke
Men nu og da går messen igang
Og jeg ved at min tro ikke er blegnet
Her er lyset, sagde du
Men det skal passes og plejes
Intet kommer til dig uden tårere
Jeg har følt hvad du sagde
Og lever efter din bibel som ingen regler har
Din tro og din forståelse vil gøre dig hellig
- jeg ved du talte sandt
-
©Kristine Gade Hansen – ’95
Sådan arbejder jeg ofte ….
Hun følte sig som en dansende symfoni, let og ubesværet. Maleriet skred langsomt frem. Farver, symboler og ord dansede med hinanden for til sidst, at finde deres plads på lærredet. Hun var hvor hun skulle være, i den helt specielle energi som stammede fra hendes hunger efter at viderebringe budskaber som kunne være til gavn for andre, samtidig med hun løste nogle af sine egne gåder.
The winged messenger.
Hvem var det? Den bevingede budbringer, gudernes budbringer. Nogle mente det kunne være Merkur og hvad var det helt præcis mercur stod for. Ord, kommunikation, solens følgesvend, Thot i den egyptiske verden, Hermes i den græske, kviksølv en del af en alkymistisk proces, opfattelse og bearbejdelse af informationer. Listen var lang og det føltes som om den kunne fortsætte i det uendelige. Men hun mærkede efter via energierne til det hun kaldte ”hjem”. Hjemmet betragtede hun som det sted hun altid kunne hente hjælp fra, hvor visdom og kærlighed var lagret til fri afbenyttelse for de som søgte.
Lige nu var det, for hende, kommunikation og kommunikationen var ikke noget hun selv styrede, hun var bare budbringeren.
“Jorden er berørt af den himmelske hemmelighed og åbenbaring”
© Kristine Gade Hansen
Sommer i mit hjerte ….
-
Åh, jeg ønsker sommer i mit hjerte.
Jeg ønsker at lukke fuglenes forunderlige sang ind i mit indre
At mærke noget der spire og blomstre
Jeg ønsker at mærke solen varme min krop med sin guddommelige energi
At høre latteren bevæge sig mellem din – og min sjæl
Jeg ønsker at kærtegne moder jord med min taknemmelighed
At være vidne til universets skattekort
Jeg ønsker at tro og håbe på magnetiske liljer i min have
At give og modtage i det uendelige
Jeg ønsker at være
-
Mit andet jeg ….
-
Jeg har mødt mit andet jeg
Jeg har hørt mit andet jeg
Et skridt videre mod det jeg søger
Det uendelige som jeg ikke ved hvad er
Men som kommer som vand fra en kande
Når jeg husker at hælde
-
© Kristine Gade Hansen
I’m all here in the dust of the stars
I’m all here in the dust of the stars
The moon is appearing in the sky.
I see the shining Venus and I’m home in a manifested form.
So realifed for seeing a gleam of a heart
Still wating in the O
© Kristine Gade Hansen
Livet skyder knop
Liver skyder knop
Øjnene ser det som altid har været
Toner nu frem med nye farver
Farverne belivere mit legeme
Jeg danser i en farveregn med dig ved min side
Lykke og glæde er vibrationer som er til at plukke fra livets træ
Kabbala i kroppen, i universet
Hvor langt har vi mulighed for at søge
Hvor mange lag kan afdækkes
Det er nektar til min hverdag
Som kolibrien der så smukt drikke den nærende væske i sig
Udvikling og afvikling i en smuk sammenblanding
Jeg elsker livet
∞
-
© Kristine gade Hansen
Awareness
Who wrote the book of love
Was it someone from above
Was it a gift to the human being
Served on a silver dish
It’s filled with music
Actually it’s where music come from
It’s filled whit flowers and all kind of beautiful things
Things that we aren’t quite capable to understand the full meaning of
But as long as we try ….
Will the word love be our God
-
-
© Kristine Gade Hansen
Tilværelsens ulidelige lethed
Ensomheden er lammende
Gennemskærende i hjertet og sjælen
Sløret skal fjernes og åbenbaringen skal frem
Afstedkomme en ny retning, et nyt perspektiv
Tilværelsens ulidelige lethed skal sejre
Vi er til
Her og nu og for al evighed
Kristine Gade Hansen©
The winged messenger
I hear a knocking on my door
And when I open
The sound of angels enter
Love, forgiveness and spirit is filling out my soul
I’m touch in my emotions
I’m sending a thought out to the universe
I centre my energy and find the peace
I feel home, so relieved in the recognition
But also very awakening in the responsibility
I’m dying to serve
Engle
Engle er åndelige budbringere
De er impulser af kreativ intelligens
Engle er glæde og kærlighed
Engle finder mening med livet
Med den viden bliver engle i stand til at opnå liv i fuldstændig balance
Lys og mørke
Mørke og lys er af samme natur
kun tilsyneladende forskellige
thi begge opsteg af kilden til alt
Mørke er uorden
Lys er orden
Mørke forvandlet er lys af Lyset
Dette mine børn er jeres formål med at være til
– at forvandle mørke til lys
Dragonfly (tryk her)
I look at the white tulips and my thoughts bring me to you
The tuplis symbolize the perfect love, luck and fame
You are my soul made in a strange form
I see your star so clearly in the sky
It shines so bright and I hear it call my name
I try to cach the alchemical cup of Hermes
Try to find the meaning in the unintelligible
Mixed alchemy and understanding of the grail in a bag of goodies
Ingrediens I wouldn’t miss
You are my unanswered question in whish I search for the answer in the akasha, in the universe
Call me crazy but I see white tulips in a vase
©Kristine Gade Hansen
Sufi (tryk her)
–
I say a silent prayer
I open my heart
Putting my hands in the right position
And slowly turning my body around in circles
I make it go faster and faster
I’m in a pleasent typhon
I send off my love to the world
© By Kristine Gade Hansen
Wisdom (tryk her)
[singlepic id=190 w=320 h=320 float=center]
© By Kristine Gade Hansen
Poem
Love came to seek your soul
To awake the seed which was in the depth
Oh, it opened a door which has been so closed
And the light which came out was very bright
So bright and clear as the sun itself
It brought comfort to a world who was in a shell
© By Kristine Gade Hansen
Fly away (Tryk her)
Put poetry into something recognizable
The poetry of colours in a duet with the spoken language
Try to feel the vibrations these two components generate
- It will fill out your heart
© By Kristine Gade Hansen
følg mig!
